Digtanalyse

Når du skal analysere et digt, er der forskellige punkter du kan komme ind på. Formålet med at lave en digtanalyse, er at komme frem til hvad digtet betyder og hvad forfatteren gerne vil med digtet – altså komme frem til en fortolkning.

Ligesom med analyse af fx noveller og romaner, er der forskellige elementer du kan kigge på i en digtanalyse. Det vil være forskelligt fra digt til digt hvilke punkter der er vigtigt at gå i dybden med, og det er derfor vigtigt at kigge på hvad der er relevant, for det digt du analyserer.

Det er altid godt at starte din digtanalyse med at kigge på genre og komposition:

  1. Genre 

Som det første i en digtanalyse, er det en god idé at slå fast hvilken type digt der er tale om.

Der findes nogle forskellige digtgenrer:

  • Rimdigt:

Som navnet siger, er det digte der rimer. Rimdigte kan rime på forskellige måder.

  • Prosadigt:

Et prosadigt er baseret på mere frie vers end et rimdigt. Stroferne er her mere forskellige.

  • Lyrisk digt:

Lyrik er kendetegnet ved at der ikke er nogen handling, men i stedet gengiver følelser eller stemninger. Et lyrisk digt er et slags personligt digt, fordi hovedpersonens følelser ofte kommer til udtryk.

  • Episk digt:

Fortællende digt, hvor der, i modsætning til et lyrisk digt, sker en handling gennem digtet.

  • Dramatisk digt:

Et dramatisk digt skildrer følelser og tanker.

  • Knækprosa:

Knækprosa er en almindelig litterær tekst der er opsat som et digt. Navnet kommer fra at en tekst er ”knækket” med linjebræk, og på den måde bliver et digt.

  • Vinyllyrik:

Digte som er skrevet af musikere, og ofte akkompagneres af musik. Vinyllyrik kan flade ind under nogle af de andre digtgenrer.

Digtgenrerne kan godt overlappe hinanden. Det bedst at kigge på den genre, der er mest karakteristisk ved det digt du analysere.

  1. Komposition – digtets opbygning

Som det næste, når du analyserer dit digt, kan du kigge på kompositionen. Når du har redegjort for kompositionen, har du et bedre overblik over digtet og resten af analysen bliver derfor nemmere.

I kompositionen kan du kigge på:

  • Strofer: Hvor mange strofer er der, og hvor lang er hver strofe? (Bemærk at en strofe i digtsammenhæng, er det vi normalt betegner som et vers).
  • Vers: Hvor mange vers er der i digtet? (Et vers i digtsammenhæng, er en linje)
  • Er handlingen kronologisk? Eller springer den i tid?
  • Er der flashbacks?
  • Hvor lang tid strækker handlingen sig over?

Kompositionen i digtet er ret vigtig at komme ind på, og ikke et punkt du kan springe over.

Nedenstående punkter er nogle du kan tage med i din analyse, hvis det er relevant for digtet. 

  1. Forfatteren

Inden du går videre med din analyse, kan det være en god idé at læse lidt om forfatteren. Har forfatteren en bestemt skrivestil, som måske kommer til udtryk i digtet?

Læs også kort om forfatterens livshistorie. Har forfatteren fx haft en hård barndom eller vokset op et bestemt sted kan det have en betydning for digtet. Det er selvfølgelig kun relevant hvis det har noget at gøre med digtet.

  1. Sprog

Når du vil kigge på sproget i digtet, er der nogle forskellige punkter du kan overveje:

  • Hvilket ordforråd der er brugt
  • Høj, normal eller lav stil?
  • Billedsprog (metaforer, sammenligninger, besjælinger)
  • Symboler

Er sproget i digtet generelt nemt at forstå? Eller skal du læse ”mellem linjerne” for at forstå hvad der sker i digtet?

  1. Tid

Hvor lang tid strækker handlingen sig over?

Foregår digtet i en bestemt historisk periode, eller foregår digtet måske i nutid?

  1. Fortæller

Hvordan fortælles digtet?

Er det 1. eller 3. personsfortæller?

Er fortælleren alvidende eller mere objektiv?

  1. Rim i digtet

Hvis der er rim i digtet, kan du kigge på hvilke slags rim det er:

  • Bogstavrim: Flere ord efter hinanden, der begynder med samme bogstav, eller samme lyd.
  • Krydsrim: Når 1. og 3. linjes sidste ord rimer, samt 2. og 4. linjes sidste ord. Også kendt som a-b-a-b rim.
  • Parrim: Når 1. og 2. linjes sidste ord rimer, samt 3. og 4. linjes sidste ord. Kendt som a-a-b-b rim.

  1. Miljø:

Hvilket miljø foregår digtet i og hvilken betydning har det for digtet?

Du kan blandt andet komme ind på boliger, natur, samt hvilket samfund det foregår i.

Det kan også være relevant at kigge på hvilken sociale klasse personerne i digtet hører til.

  1. Konflikter

Opstilles der nogle konflikter i digtet?

Bliver konflikterne løst?

  1. Tema

Hvad handler digtet egentlig om?

Hvilke temaer behandler digtet, og hvordan kommer de til udtryk?

  1. Fortolkning

Har forfatteren et budskab i forbindelse med teamet for digtet?

Hvordan viser forfatteren os budskabet?

  1. Perspektivering

Som det sidste kan du vælge at perspektivere digtet. Du kan fx perspektivere til en litterær periode, eller skrivestilen i digtet i forhold til andre værker af samme forfatter.

Du kan også perspektivere til andre værker, der behandler samme tema som digtet.

NB: Brug din tid fornuftigt!
Når du analyserer et digt, er det vigtigt at kigge på det der er relevant for netop det digt du er ved at analysere. Langt fra alle punkter er relevante i alle digte, og det er derfor vigtigt at du bruger din tid på det vigtige for digtet.

Brugbar læsning?

Se også vores andre sider om berettermodellen, aktantmodellen og novelleanalyse. Jeg har også skrevet en bog om ejendomsinvestering. Den kan du finde på 15PCT.dk.